Det er desværre et faktum, at mange unge er ensomme. For nogle også selvom de ses at socialisere. Alligevel fylder ensomheden. Man kan være omgivet af venner og familie og stadig føle sig ensom. Følelsen af ensomhed kan være så altoverskyggende, at hele resten af livet på sin vis sættes på standby og den udvikling, som unge i den grad man ønsker at være i, går i stå, og faktisk føles helt uopnåelig.
Hos Ledestjernen tager vi unges trivsel og oplevelse af ensomhed meget alvorligt, og vi står altid klar til at støtte unge og deres pårørende med at finde veje ud af ensomheden og ind i trivsel.
Hvis du er ensom, skal du ikke være bange for at sige det eller vise det. Hvis du kan. Der er mange måder, hvorpå unge kan vise, at de er ensomme, men hvis ingen ikke får øje på det, er det svært for andre at gøre noget ved det og at støtte den unge i veje ud af sin ensomhed.
Hos Ledestjernen har vi professionelle medarbejdere, der er vant til at tale med unge om ensomhed og trivsel, og eksperter i at være til stede med unge i det, så vi kan støtte dig med at sætte ord på dine følelser, eller få bedre styr på dine tanker, hvis du synes, det er svært.
Hvor ensomme er danske unge egentlig?
Ifølge en artikel på Danmarks Statistiks hjemmeside følte 9 % af unge i alderen 16 – 29 år sig ensomme enten hele tiden eller det meste af tiden. Det vil sige, at ca. hver tiende unge person i denne aldersgruppe føler sig ensom i størstedelen af tiden. Godt og vel 10 % af de studerende i 2022-undersøgelsen angav, at de følte sig holdt udenfor i samfundet.
Angående de unge mennesker er det bemærkelsesværdigt, at denne aldersgruppe er splittet. Der er, som tidligere nævnt, ret mange, der føler sig ensomme det meste af tiden eller hele tiden, men det er også i denne aldersgruppe, at der er færrest, der slet ikke har følt sig ensomme (knap 55 %).
OBS: 2022-undersøgelsen er lavet i kølvandet på COVID-epidemien, og restriktionerne kan have påvirket de adspurgte og dermed afspejlet sig i deres svar.
Hvorfor opstår der ensomhed blandt unge?
Der kan være mange grunde til, at der opstår ensomhed blandt unge. Men én forklaring kan være, at meget handler om at blive set på sociale medier, og at man bruger tid på at følge med i andres liv uden at have egentlig kontakt. Meget personlig kontakt som fx at mødes ansigt til ansigt eller tale i telefon sammen er blevet erstattet af at like og kommentere andres Facebook- og/eller Instagram-opslag, og det egentligt personlige aspekt af kommunikationen er faldet bort og tilbage står vel nærmest en karakter, som man spiller. Over tid kan dette ganske enkelt betyde, at unge i for høj grad mister kontakten til, hvem de selv reelt set er – og ønsker at være.
Ensomhed blandt unge kan også komme af, at de måske føler, at de burde være endnu mere sociale, end de er, og når de så ikke er sociale, bliver de unge ramt af ensomhed, fordi de føler, at de ikke slår til. De unges liv er fyldt op med skoleundervisning, praktiske gøremål, cafébesøg og fritidsaktiviteter. Man dyrker dermed ens egne interesserer i stedet for at fokusere på behovet for at være social med andre.
Man kan også være omgivet af andre mennesker og føle sig ensom. Det kan være, fordi man trækker sig ind i sig selv og ikke er med i fællesskabet. Men det kan også være, fordi man rent faktisk bliver holdt udenfor. Det kan også være, at man er fysisk til stede sammen med nogen, der er der fysisk, men som fx er mere optaget af at kigge på sin telefon end at være social med dem omkring sig.
Corona-epidemien satte mere fokus på unges ensomhed
En af de eneste gode ting, der er kommet ud af Corona-epidemien, er måske, at der er kommet mere fokus på børn og unges sociale behov og risikoen for, at de bliver ensomme eller føler sig alene.
Unges ensomhed har fået mere fokus, men der er også kommet mere fokus på adfærdsforstyrrelser, autismediagnoser og andre diagnoser, som kan påvirke de unge, og hvordan de ser sig selv og andre. Unges ensomhed kan skyldes mange ting, men mange unge følte sig alene under corona-epidemien, fordi de var meget begrænset i at ses med andre mennesker.
Hos Ledestjernen møder vi mange unge, der fortsat kæmper med eftervirkningerne af den sociale isolation fra corona-perioden. Vi tilbyder både individuelle samtaler og muligheden for at blive en del af et fællesskab, hvor vi aktivt arbejder med at styrke trivsel og sociale kompetencer.
Hvad er tegnene på unges ensomhed?
Nogle af tegnene på, at unge føler sig ensomme er bl.a., at de trækker sig ind i sig selv. Det vil sige, at de ikke rigtig siger noget i klassen eller i pauserne. Det kan også vise sig ved, at den ensomme unge hellere vil snakke med personale end de jævnaldrende unge. Unges ensomhed kan være præget af, at den unge er fysisk til stede, når der skal løses opgaver i fællesskab, men måske ikke rigtigt får deltaget aktivt – bliver en slags tilskuer. Passivitet, stilhed og undgåelse af gruppearbejde er typiske tegn på, at den unge føler sig ensom.
Et andet tegn på, at unge er ensomme, er, at de forholder sig skeptisk over for gruppeaktiviteter og hellere vil løse opgaver, hvor der er en fast struktur og klare forventninger.
Endelig kan ensomhed også give fysiske reaktioner såsom søvnproblemer, mavepine og hovedpine.
Hvad kan der gøres ved ensomhed blandt unge?
Uanset om du selv er ensom eller kender nogen, som viser et eller flere tegn på, at han/hun er ensom, handler det om at være åben og ærlig omkring, hvordan man har det og forsøge at beskrive det så godt, som man kan. Hvis du selv er ung og ensom, kan du tage fat i din bedste kammerat, en forælder til en barndomsven eller sige det til dine forældre osv.
Følelsen af ensomhed er desværre ret almindelig, men hvis du har været ensom eller følt dig alene i længere tid, er det vigtigt, at du ikke bliver ved med at prøve at skjule, hvordan du har det. Folk kan ikke altid gætte sig til, hvorfor du har ændret opførsel, og medmindre der er nogen, der spørger dig direkte, kan det være svært selv at sætte ord på følelsen af ensomhed.
Derfor handler det om, at man som ensom ung rækker ud til en voksen eller en anden ung og giver klart udtryk for, at man er alene og har brug for en snak eller måske bare at se en film sammen eller spille et spil eller gå en tur.
Ensomhed er ikke noget at skamme sig over – hverken som barn, ung, voksen eller ældre. Ensomhed rammer alle.
Hos Ledestjernen kan vi hjælpe dig med at finde den rigtige støtte – både hvis du har brug for samtaler, fællesskab eller måske en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) eller et botilbud, hvor vi arbejder målrettet med trivsel, fællesskab og sociale relationer.
Vores erfarne og dygtige personale står klar til at lytte, rådgive og hjælpe dig godt videre, hvis du har brug for støtte i hverdagen. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51004
Kilde: https://ventilen.dk/stilfaerdig-mistrivsel-9-tegn/

