
Kørekort
Vi tilbyder kørekort som en del af STU-undervisningen.
Det er forskelligt, om kommunerne ser kørekort som en del af STU, så det er i sidste ende din uddannelsesvejleder, der bestemmer, om kørekort kan være en del af lige netop din STU.
Vi kan også støtte i at øve prøverne, og vi kan støtte dig i at læse op til din undervisning hos din kørelærer eksternt, hvis du har det.
Vi mener, det er rigtig godt og vigtigt, at du potentielt nærmer dig arbejdsmarkedet med et kørekort, så vi vil altid undersøge med dig, om det kan være relevant at tage fx AMU-kurser i håndtering af gods o. lign., så du kan komme til at arbejde som chauffør.
Et kørekort kan selvfølgelig også – helt oplagt – gøre dig mere mobil og give dig flere muligheder i dit liv mht. hvor du kan bo, og hvordan du kan leve.
Som en del af vores landbrugs-STU tilbyder vi traktorkørekort. Du kan øve dig i at manøvrere og håndtere køretøjer på vores ATV’er. Vi har også selv traktor med redskaber. Hvis du synes det er et hit at køre mange timer på havetraktor, har vi også rigeligt græsarealer, hvor du kan få din lyst udlevet.

