Valgfag
Når du vælger linjefag er det den linje, der er styrende for, hvad dine fag i STU-uddannelsen kommer til at indeholde. Linjefaget er nemlig en paraply, som dækker over en række konkrete fag i hverdagen: Selve linjefaget, valgfag og almene fag.
Det er dig og dit uddannelsesforløb, der er i centrum for din STU. Så det er en paraply, der passer til lige netop dig. Derfor kan indholdet i et valgfag være forskelligt afhængig af, hvilken linje du lægger for dit uddannelsesforløb.
Hvis du fx har matematik som valgfag og er på håndværkslinjen, skal du måske arbejde med materialepriser og håndværkertilbud.
Hvis du derimod har E-sport på linje, er det måske en udregning af, om man skal vælge et våden med en høj eller en lav dps (damage per second).
Uanset hvilke valgfag og hvilke almene fag, man lægger ind under sit linjefag, er der én ting, der er aller vigtigst: Det skal give mening! Alle skal have mindst ét linjefag. Gerne to. Du kan lægge så mange valgfag og almene fag ind under dine linjefag, som det nu passer til dig.
Ledestjernen tilbyder fast valgfagsundervisning i:
– Have
– Dansk
– Beaty
– Biologi
– Engelsk
– Warhammer
– Geografi
– 3D-print
– Matematik
– Lasercutting
– Eksamensfag
– Brætspilsdesign
– Historie/samfundsfag
– Håndværk i egen bolig
– Dungeon and Dragons
– Billed- og videoredigering
Har du og din UU-vejleder et særligt ønske, hører vi gerne om det, og undersøger, om vi kan tilbyde det. Og vi kan sikkert også overtales til at hyre en specialist i lige præcis dit ønske ind, hvis vi ikke allerede har sådan én. For din STU er jo en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.