PAS & OCN
Pædagogisk analysesystem (PAS) bruges til objektivt at undersøge, hvordan en person bedst lærer og udvikler sig. Det gøres via simple prøver, hvor det undersøges, HVORDAN man løser en opgave. Ikke kun, om man kan. Her ud fra laves en lærings- og udviklingsprofil, som tager højde for, hvilke strategier, der er mest effektive og udviklende. Og dem arbejder vi så efter. Smart!
På Ledestjernen er vi uddannet i PAS og superviseres af psykolog Steen Hilling, som har udviklet PAS.
OCN-beviser er beviser på uformel læring.
Grundige beskrivelser af, præcis, hvad du har lært, og hvad du kan, samt hvordan du kan det.
Det betyder, at du får en lang række beviser med dig efter din STU og/eller efter dit ophold i botilbud eller egen bolig, så du kan vise – og bevise – at du har en masse færdigheder og kompetencer, som du kan bruge i fx et job, til videre uddannelse eller til at klare dig i livets mange forskellige situationer. Potentialerne belyser vi også.
På Ledestjernen er vi uddannet i at lave OCN-beviser. OCN betyder Open college network.